På denne side kan du læse beretninger fra personer, som har haft stor glæde af og gode resultater med at drikke Kombucha. Beretningerne stammer fra mails, som jeg har modtaget i forbindelse med denne hjemmeside og er her gengivet i anonymiseret form.
LSJ (personen er kendt af red.) skriver følgende:
10/3-2010:
Jeg har igennem 3 år haft store problemer med mave-/tarmsystemet. Jeg har nu hørt om Kombuchasvampen, og vil forsøge at komme mine problemer til livs ved at drikke vidundermidlet. Jeg har blot det problem, at jeg stort set ingen the kan tåle uden at få mavesmerter.
9/6-2010:
Som du kan se af denne mailkorrespondance, har vi skrevet sammen tidligere. Jeg kan fortælle, at efter at have drukket Kombuchateen i 2½ måned er jeg nu helt fri for mavemedicinen (det har jeg faktisk været i 2 måneder), Jeg har ellers har været afhængig af medicinen i de 4 tidligere år. Det er fantastisk, jeg er meget, meget glad for at jeg så beskrivelsen på hjemmesiden og for din hjælp med at besvare spørgsmål.
24/4-2003:
Jeg er nu efter flere års brug af kombuchasvampen kommet af med svampene, som jeg havde imellem tæerne, og mine kandidasvampe er nu også væk, og jeg har det godt i maven, og ingen kløen i endetarmsåbningen.
BP, Nordjylland
23/4-2003:
Mange tak for den tilsendte svamp. Jeg fulgte anvisningerne ved tilberedelsen af te´en.
Jeg kan fortælle, at min søster i Jylland har fået det mærkbart bedre, hun har forskellige sygdomme. Så det er en helt solstrålehistorie.
Min mor på 97 år bor på plejehjem og lå meget i sengen. Hun "lapper"
teen i sig og er begyndt at spise igen, stå ud af sin seng, og hendes
hud og øjne stråler. Hun kalder drikken for en "gudedrik".
Venlig hilsen
K.
31/7-2002
Jeg købte en kombucha-svamp af dig sidst i oktober 2001.
Dit held og lykke har virket. Jeg har nu "drukket" svampen siden starten
af december. I begyndelsen skulle jeg ind i rutinen med at drikke hver
dag, men nu er jeg oppe på et til to sennepsglas hver dag, og da det nu
giver en synlig effekt i form af begyndende hårvækst (jeg har været uden hår i ca. 20
år), vil jeg stille og roligt øge mængden.
Venlig hilsen
K.J.
25/7-2002
Først tak for en meget indholdsrig hjemmeside. Jeg er en gammel fyr
på næsten 79 år, der blev opereret for tyktarmskræft i jan 2000 og
med efterfølgende kemoterapi i et halvt år. Siden da har jeg følt mig
træt, men efter at have drukket K-te i tre måneder føler jeg, at
energien for en god del er vendt tilbage.
G.T. Sjælland
12/4-2002
Jeg har nu drukket kombucha i ca 2 år og jeg kan slet ikke undvære det. Jeg har holdt en pause på ca 2 måneder her for nylig, men er nu begyndt igen fordi jeg fik nogle urinvejesinfektioner.
Tænkte så at det måske var en god ide at genoptage det. Allerede efter en uge, hvor jeg drak ca 3/4 l. om dagen for at få skyllet blæren godt igennem, forsvandt en del af mine smerter og vandladnings problemer.
Jeg skal til undersøgelse for en polyp i blæren og håber ikke den er ondartet, men indtil da sætter jeg min lid til Kombuchaen.
Jeg har sat et link op på min hjemmeside til din side under (Favorit sider.) fordi jeg mener at mange andre skulle prøve svampen. Jeg er i hvertfald meget glad for den og jeg tror at det er den der hjælper mig med min leddegigt, som er næsten helt væk efter jeg dagligt i ca 2 år har drukket teen.
Venlig hilsen
A. T.
5/4-2001
Kære Fahlberg, det er lang tid siden, du har hørt fra mig, men det var mig der skrev til dig angående kombu og min autoimmune sygdom, alopecia totalis, hvor jeg har mistet alt hår ... Grunden til at jeg skriver er, at det fantastiske er sket at mit hår er begyndt at vokse ud! Ca. 5-6 måneder efter at jeg begyndte at drikke den (i starten kun ca. 1 dl. om dagen, fordi jeg ammede - senere og nu: ca. 7-8 dl om dagen) registrerede jeg de første skygger på hovedet, men turde ikke tro på det, men nu 5 måneder efter, har jeg hårvækst på ca. 60 % af hovedet, og det har både farve og krøl og sidder fast, så jeg må sige at min tiltro til kombucha er stor. Den smager jo godt og efter at jeg har fundet et godt, varmt sted til den får jeg flotte svampe hver gang. Jeg laver ca. 9 liter ad gangen i tre opsætninger, og lader den gære i ca. 11 dage - jeg kan slet ikke undvære den! Ja, nu er jeg selvfølgelig spændt på om håret bliver siddende (jeg har før prøvet at det kom tilbage - dog i mindre grad - men da faldt det af igen efter ca. 3 måneder) og at de sidste bare pletter gror til; det ville virklig være en drøm der gik i opfyldelse. I øvrigt laver jeg også en god 'hår-tonic', hvor jeg lader kombuchaen (altså den færdige drik) trække med nogle udvalgte urter i en uges tid, hvorefter jeg sier dem fra og blander væsken med nogle forskellige olier, dette smører jeg så i hovedbunden morgen og aften og det føles rigtig godt.
På trods af det gode resultat med mit hår synes jeg dog ikke at min eksem på hænderne er blevet bedre, ej heller min smule allergi om sommeren med løbende næse osv. Jeg har også været en del forkølet her i vinterens løb, så det må jeg håbe på sker på sigt...
Jeg skal nok lade dig vide hvordan det går, og du skal have mange tak for al den hjælp du er kommet med.
Mange venlige hilsner
C. E.
9/12-2000
Jeg har nu drukket kombucha te (3x1 dl/dag)i ca 2 måneder og jeg er stort set blevet slimdannelsen i luftvejene kvit.Jeg lider en del af astma/allergi og har halveret min medicin indtagelse.Så en stor tak til Kombuchasvampen.Også en stor tak til dig for din hjemmeside.Den er virkelig alletiders.
Venlig hilsen
J. M.
|
| |
Har du selv haft gode erfaringer med at drikke Kombucha, må du gerne sende mig en mail herom.
Udenlandske beretninger
1. Mave-/tarmproblemer |
|